kontakt udskriv pdf-udgave læs op forstør oversigt
 

Paradigme for nedsivning


Allerød Kommune er ved at undersøge muligheden for at kunne tillade nedsivning af mindre problematisk vejvand. Ved mindre problematisk vejvand menes overfladevand fra mindre befærdede veje, cykelstier, p-pladser og lignende, under forudsætning af at disse ikke saltes. Hvor det er muligt, ønskes i videst mulig omfang, at nedsive mindre problematisk vejvand, frem for at føre vejvandet til recipient eller kloak.

Allerød Kommune ligger centralt i et større Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og hele kommunens areal er dækket af indvindingsoplande til almene vandværker. Grundvandet i kommunen er i mange områder dårligt beskyttet. Det er derfor vigtigt, at afveje behovet for grundvandsbeskyttelse i forhold til behovet for at nedsive mindre problematisk vejvand. For at kunne udføre denne afvejning på et ensartet grundlag, udarbejdes et paradigme, hvor muligheden for nedsivning fastlægges ud fra af grundvandets sårbarhed og regnvandets forventede indhold af miljøfremmede stoffer og salt. Regnvandets forventede belastning af stoffer baseres primært på vejenes trafikintensitet, der erfaringsmæssigt både afspejler mængden af miljøfremmede stoffer og kommunens saltningspraksis. Beskyttelsesområder på 300 meter omkring indvindingsboringer friholdes helt for nedsivning af mindre problematisk vejvand.

Ved renovering af, og etablering af, arealer, hvorfra mindre problematisk vejvand ønskes nedsivet, skal kommunen afgøre om der kan gives tilladelse. Dette gælder både for løsninger, hvor vandet nedsives diffust og for løsninger, hvor vandet føres via tæt belægning eller i lukkede ledninger til faskine eller lignende.

 

HVAD GÆLDER FOR MIG?
Søg via kort