kontakt udskriv pdf-udgave læs op forstør oversigt
 

Kommunens øvrige planlægning


Udover de allerede nævnte planer er der en række planer og strategier, som spildevandsplanen også skal forholde sig til.

Klimastrategi
Allerød Kommunes Klimastrategi 2011 og klimahandlingsplan for 2011 beskæftiger sig hovedsageligt med CO2 og det er i den forbindelse nævnt, at spildevandsplanen skal udarbejdes under hensyntagen til energibesparelser og andre tiltag, som kan reducere udslip af drivhusgasser.

Vandforsyningsplan
Vandforsyningsstrukturen i Allerød Kommune beskrives i Vandforsyningsplanen 2007-2017 fra april 2007.

Vandforsyningsstrukturen har betydning for spildevandsplanlægningen. I sidste ende er det forbruget af vand der bestemmer, hvor meget spildevand kloakker og spildevandsanlæg skal håndtere. 

Spildevandsudledning og spildevandsanlæg må ikke forringe grundvandskvaliteten. Derfor skal kloaksystemet sikres mod udsivning af spildevand til grundvandet. Indsatsen for at udbedre kloaksystemet skal prioriteres højt indenfor kildepladszoner og i nitratfølsomme indvindingsområder. Tekniske anlæg, som for eksempel pumpestationer, kan ligge i nitratfølsomme indvindingsområder, hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse.

Vandforsyningen i Allerød Kommune dækkes af otte private almene vandværker, samt to almene vandværker (Brødeskov og Ellebæk), der er ejet af Forsvaret. Indenfor Allerød Kommune leverer disse 10 vandværker drikkevand til ca. 9.850 husstande.

Ca. 60 ejendomme forsynes med vand fra forskellige vandværker i nabokommunerne.

Der eksporteres også vand fra vandværkerne i Allerød Kommune til forbrugere i både Hørsholm Kommune og Furesø Kommune.

 

HVAD GÆLDER FOR MIG?
Søg via kort

 
 

LINKS
Klimastrategi
Klimahandleplan

Vandforsyningsplan