kontakt udskriv pdf-udgave læs op forstør oversigt
 

Veje og parkeringsarealer


Hvor der er separatkloakeret eller fælleskloakeret, kan regnvandet fra vejen ledes til henholdsvis regnvandskloakken og fælleskloakken. Vejbrønd og stikledning frem til hovedledning er en del af vejens udstyr og vedligeholdes derfor af vejens ejer. Det er derfor også vejens ejer, der jævnligt skal tømme sandfanget i vejbrønden, for at sikre kloakledningen mod forstoppelse af sand og grus fra vejen.

Hvor hovedledninger kun afvander vejen, er ledningen også en del af vejen og vedligeholdes derfor af vejens ejer. Det gælder også sandfang, olieudskiller og udløb fra ledninger, der kun betjener veje.

Ved etablering af veje i områder, der ikke kloakeres for regnvand, er det ejeren af vejen, der har ansvaret for at etablere afvanding af vejen inkl. evt. olieudskiller og etablering af bassin. Vejen kloakeres enten til et offentligt kloakanlæg (f.eks. i et andet opland) eller direkte til recipient. Ved tilslutning til kloaksystem skal inden etablering ansøges om tilslutningstilladelse, og ved direkte udledning til recipient skal på tilsvarende vis ansøges om udledningstilladelse.

 

HVAD GÆLDER FOR MIG?
Søg via kort